Vil du studere i Danmark?

Her kan du læse om, hvad du kan bruge din studentereksamen til i Danmark:

Link til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

 

Gode tips fra tidligere elever ved A. P. Møller Skolen:
Hvis du er tysk statsborger og kommer fra det danske mindretal, er der nogle få ting du skal have styr på, inden du skal til at læse i Danmark:
 
Opholdstilladelse
Du skal have et gyldigt rejsepas for at du kan ansøge om opholdstilladelse.
Bemærk: Opholdstilladelsen skal først være gyldig i den uge, hvor du flytter til Danmark.
Opholdstilladelsen kan indhentes fx i det Danske Konsulat i Flensborg, medbring:

  • Rejsepas
  • Kopi af eksamensbevis
  • Indskrivningsbekræftelse fra dit universitet
  • Kopi af lejekontrakt

I konsulatet vil der blive lavet et biometrisk pasbillede samt fingeraftryk.
Bemærk: Er du sent ude med opholdstilladelsen har du som EU borger ret til at bo i fx Danmark i 90 dage uden opholdstilladelse.
  


CPR-nummer
Når du er ankommet i den ønskede by, skal du til borgerservice for at ansøge om dit CPR-nummer. HUSK: Du skal have opholdstilladelsen og eksamensbevis med.
Hvis det tager for lang tid, så skal du bare presse dem lidt. (Uden CPR-nummer kan du ikke oprette en bankkonto og uden bankkonto kan du ikke ansøge og få SU.)
  


Konto → nemID
Når du har fået dit CPR-nummer, så skynd dig at få oprettet en konto i den bank, du har valgt. Bemærk: der findes unge-konti som intet koster i oprettelse og gebyr (se videre info hos din valgte bank). Nævn, at du er sydslesviger og dermed ligestillet, ellers godkender banken dig ikke! NemID oprettes hos borgerservice, efter du har fået dit CPR-nr.
  

SU
Du får først SU, når din konto er oprettet (du har brug for en nemKonto, dette bliver du sandsynligvis spurgt om ved oprettelse af din konto. Denne skal være din NemKonto, ellers spørg i banken).


Du sender ansøgningen til SU på  http://www.nemkonto.dk/da/Borger

Se: http://www.su.dk/Sider/default.aspx
  

Bemærk: Som medlem af det danske mindretal i Sydslesvig kan du ansøge om SU allerede tre måneder før studiestart.

Det hele står beskrevet i nedenstående link:

http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlandsk/ligestillingdk/sydslesvig/Sider/default.aspx

HUSK:

Du skal have afleveret ansøgningen & eksamensbevis (evt. også opholdstilladelse) inden den 30. september, ellers får du ingen SU for september måned!


Skat
Hvis SU skriver til dig, at du skal have oprettet et skattekort:
Ring til skat, de hjælper dig med det. http://skat.dk  Tlf: 72 22 18 18
Mød op hos borgerservice, de hjælper ligeledes.
HUSK: Gør det meget tydeligt for dem, at du først er flyttet til Danmark i september, ellers opretter de et skattekort for hele året og så skal du tilbagebetale skat, når årsopgørelsen bliver sendt ud.

(Skulle dette ske venter en større regning, som skal tilbagebetales, svarende til den skat, du skulle have betalt for SU fra september til december).
  


Nyttige links
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/studier/
Dansk Konsulat Flensborg
Aarhus kommune Borgerservice

 

Tak til Alena for de mange gode tips. 

 

 
 
 
 
Studievalg Syd 

Tal med Hanne Marie Roos om dit valg af studium.

Du kan også sende hende en email: hmr@studievalg.dk

Hannecolor